International Konference om Kvinder i Fysik

UNESCO-bygningen, Paris, Frankrig

7-9 Marts 2002

Konference Resolutioner

Introduktion

Fysik spiller en væsentlig rolle for forståelsen af den verden vi lever i, og fysikere bidrager betydeligt til nationers velfærd og økonomiske udvikling. Fysikeres viden og evner til problemløsning er af afgørende betydning for mange professioner og erhverv, samt samfundet som helhed. For at trives i nutidens hurtigt skiftende, teknologiske verden må hvert land opnå en højt uddannet befolkning af kvinder og mænd, som er dybt engagerede i de beslutningstagende processer, der er vigtige for deres velbefindende.

Kendskab til fysik er derfor en vigtig del af den almene dannelse af hver enkelt borger. Derudover er videregående fysik en spændende intellektuel udfordring, der har gavn af forskellige og komplementære tilgangsvinkler fra både kvinder og mænd med forskellige kulturelle baggrunde.

Kvinder kan bidrage til denne opgave (søgen/udfordring), samtidig med at de gennem fysik bidrager til menneskehedens velfærd, og de gør det også for tiden, men kun i et lille antal; kvinder er en uudnyttet 'intellektuel reserve'. Først når kvinder deltager fuldgyldigt som forskere i laboratorierne, som videnskabelige ledere og undervisere og i de beslutningstagende processer, vil kvinderne bliver ligeværdige partnere i det teknologiske samfund.

Formålet med disse resolutioner er at bringe flere kvinder ind i fysik generelt og som ledere i fysik institutioner. De blev enstemmigt vedtaget af over 300 fysikere fra 65 lande, der deltog i den første Internationale Konference om Kvinder i Fysik, afholdt i Paris, Frankrig, 7-9 marts 2002.

Hvert land er forskelligt. Derfor oversætter konferencedeltagerne disse resolutioner til deres modersmål. I oversættelsen vil ideerne bag resolutionerne blive passende formuleret og rettet mod de ansvarshavende institutioner i hvert enkelt land. De enkelte resolutioner kan læses separat.

1. Resolution rettet mod folkeskoler, gymnasieskoler og undervisningsministeriet.

Piger skal have samme muligheder for og opmuntring til at lære fysik i skolen som drenge. Når forældre og lærere opmuntrer piger, styrker det deres selvtillid og hjælper dem til at blive endnu bedre og yde mere. Man bør i fysikundervisningen inkludere de undervisningsmetoder og det undervisningsmateriale (bl.a. lærebøger), som kan fremme pigers interesse for fysik, og som kan hjælpe til med at fostre deres succes i faget. Studier har vist, at piger har et stærkt ønske om at forbedre folks liv, derfor er det vigtigt at de har muligheden for at se de mange måder hvorpå fysik gavner samfundet.

2. Resolutioner rettet mod universiteterne.

2.1 Studenter

Universiteterne bør undersøge deres politik og fremgangsmåder for at sikre sig at kvindelige studerende får de samme muligheder for succes som de mandlige studerende. Der bør tages kraftig afstand fra alle former for diskrimination, og man bør indføre og anvende strategier, der fremmer ligestilling.

Dette kunne f.eks. omfatte indføringen af fremgangsmåder som tager en bred tværfaglig indgangsvinkel til fysik. Man bør også tillade tidlig deltagelse i forskning, tilbyde mentor ordninger, og gøre en indsats for at vise de studerende de vigtige bidrag som fysik yder andre naturvidenskaber, lægevidenskaben, industrien og kvaliteten af dagligdagen for os alle. At benytte disse redskaber vil have en særlig positiv effekt på unge kvinder, som ofte føler sig isoleret og uvelkomne i fysikstudiet.

Derudover bør universiteterne tilbyde suppleringskurser i fysik, således det er muligt at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer i fysik, dvs. gymnasialt højniveau, for at blive optaget på fysikstudiet, hvis man ikke har haft fysik på højniveau i gymnasiet. Dette bør ske inden for universitetets rammer af hensyn til den studerendes tilknytning til stedet.

2.2 Fakultet og forskere

Nye undersøgelser har vist, at selv ved førende forskningsinstitutioner bliver kvinder ikke ligeværdigt behandlet i forhold til deres mandlige kollegaer [Wennerås & Wolf, 1997, Nature 347, 341; http://web.mit.edu/newsoffice/nr/2002/genderequity.html]. Dette er ikke blot skadeligt for kvinders karriere i (natur)videnskab, men vil i det lange løb også være skadeligt for (natur)videnskaben selv. Universiteterne må undersøge og synliggøre deres strategier og fremgangsmåder for at sikre at de fremmer ligestilling; det er af yderste vigtighed at universiteterne garanterer gennemsigtige og retfærdige mekanismer for rekruttering og forfremmelse. Dette gælder også adgang til forskningsmidler, faciliteter og forskningstid, som er yderligere vigtige elementer for succes.

Det at have familie må ikke være en hindring for forældres deltagelse i videnskabelige karrierer. En familievenlig atmosfære, der sørger for børnepasnings muligheder, fleksible arbejdstider og ansættelses muligheder for to-karrierer familier, vil muliggøre en succesrig karrierer som forsker. To-karriere problematikken rammer flere kvinder end mænd, da procentdelen af kvindelige forskere, der er gift med en mandlig forsker er langt højere end procentdelen af mandlige forskere, der er gift med en kvindelig forsker.

Aldersgrænser for egnethed eller stipendiestruktur og varighed som alvorligt giver ansøgere, der har taget familie- eller anden orlov ringere muligheder bør tages op til revurdering.

Universitetsledelser er generelt domineret af mænd. Det er nødvendigt at inkludere kvinder i universitetsledelserne og ledelsen af fysikinstitutterne, i særdeleshed i de vigtige styrende organer. Kvinder skal have indflydelse på de strategier og fremtidsplaner, der kontrollerer deres egen skæbne. Det er vigtigt for udviklingen af unge, kvindelige fysikere, at de kan se succesrige kvinder indenfor forskning, undervisning og som ledere.

3 & 4. Resolution rettet mod private og statslige forskningsinstitutioner/laboratorier

Forskningsinstitutioner og forskningslaboratorier vil drage fordele af fremgangsmåder, der tillader kvindelige forskere at opnå succes. Institut-, virksomheds- og forskningsledere bør sikre sig at der benyttes fremgangsmåder, der fremmer ligestilling ved både rekruttering og forfremmelse. Alt for ofte bremses kvinders karrierer af det såkaldte glasloft.

Institut- og virksomhedsledere bør deltage aktivt i at sikre familievenlige fremgangsmåder, såsom fleksible arbejdstider til alle. Undersøgelser har gentagne gange vist at en af de største bekymringer for kvinder er balancen mellem karrieren og familielivet; det at have en familie bør ikke være en forhindring for en succesrig deltagelse i videnskabelig forskning.

Forskningsinstitutionerne og forskningslaboratorierne må undersøge og synliggøre deres strategier og fremgangsmåder for at sikre at de fremmer ligestilling; det er af yderste vigtighed at institutionerne garanterer gennemsigtige og retfærdige mekanismer for rekruttering og forfremmelse. Dette gælder også adgang til forskningsmidler, faciliteter og forskningstid, som er yderligere vigtige elementer for succes.

5. Resolution rettet mod videnskabelige (samfund/)foreninger

Videnskabelige og professionelle (samfund/)foreninger kan og bør spille en afgørende rolle i forøgelsen af antallet af og succesen for kvinder i fysik. Hvert fysiksamfund/forening bør have en komité eller arbejdsgruppe, der er ansvarlig for disse sager og som giver anbefalinger til samfundet som helhed. Som et minimum bør fysiksamfundene gøre følgende ting: samarbejd med andre organisationer om at indsamle og offentliggøre statistiske data omkring deltagelsen af kvinder i fysik på alle niveauer; identificer kvindelige fysikere og offentliggør dem som rollemodeller; inkludér kvinder på programkomitéer og som inviterede foredragsholdere ved foreningssponsorerede møder og konferencer; og inkludér kvinder i redaktionerne på foreningens

tidsskrifter.

6. Resolutioner rettet mod regeringen og folketinget

Fysik spiller en afgørende rolle for forståelsen af den verden vi lever i og fysikere bidrager væsentligt til den økonomiske og kulturelle udvikling af landet, såvel som til landets velfærd. Det er derfor i et hvert lands egen interesse at sørge for grundlæggende fysikuddannelse til alle dets borgere og at støtte videregående uddannelse og forskning indenfor fysik. Regeringen og folketinget skal sikre at kvinder har samme mulighed for succes indenfor uddannelse og forskning som mænd. Nationale planlægnings- og bedømmelseskomitéer bør indeholde kvinder, og ærespriser af statsmidler bør kun tildeles organisationer og institutioner, der har ligestilling som en del af deres politik.

7. Resolutioner rette mod bevillingsinstitutioner (og fonde)

Institutioner, der stiller økonomiske midler til rådighed for forskning, spiller en afgørende rolle for forfremmelsen af den enkelte forsker såvel som for forskning som helhed. Tidligere studier har påvist kønsdiskriminering i bedømmelsesprocesserne [Wennerås & Wolf, 1997, Nature 347, 341]. Derfor bør al konkurrence for forskningsmidler være gennemsigtig og bredt opslået (offentliggjort) for at sikre at kvinder har samme adgang til forskningsmidler som mænd; kriterierne for at opnå forskningsstøtte skal være klare, og kvinder bør indgå i alle bedømmelsesudvalg og beslutningskomitéer. Aldersgrænser for egnethed eller stipendiestruktur og varighed som alvorligt giver ansøgere, der har taget familie- eller anden orlov ringere muligheder bør tages op til revurdering. Bevillingsinstitutioner bør indsamle og offentliggøre statistisk data fordelt på køn, bl.a. information om mængden og kvaliteten af de kvinder og mænd, der søger forskningsmidler, og af dem, som opnår forskningsmidlerne.

8. Resolution rettet mod IUPAP

IUPAP (International Union of Pure and Applied Physics) er en international organisation af fysikere og har derfor betydelig indflydelse på fysiksamfundene gennem IUPAP's erklæringer og aktiviteter. IUPAP bør både støtte de overstående resolutioner rettet mod andre grupper og også granske IUPAP's egne handlinger for at sikre at de bidrager til en forøgelse af antallet af kvinder i fysik, og den succes kvinder i fysik opnår. Det vil også være værdifuldt for IUPAP at videre bringe resultaterne af denne konference til internationale videnskabsinstitutioner i andre fagområder. I valget af medlemmer til IUPAP's Executive Council og Comission, bør der benyttes procedurer, der sikre fuld deltagelse af kvinder. IUPAP sponsorerer store internationale konferencer; et kriterium for sådanne sponsorater bør være at der er kvindelige medlemmer af de internationale rådgivende komitéer og program komitéerne. IUPAP bør pålægge konference arrangørerne at oplyse kønsfordelingen af de inviterede foredragsholdere. IUPAP bør opfordre alle de nationale afdelinger til at have kvinder blandt deres medlemmer. Liaison komitéerne bør også støtte disse resolutioner i hjemlandet. IUPAP bør fortsætte med arbejdsgruppen for kvinder i fysik ("Working Group on Women Physics") og give den beføjelser til at oprette en international rådgivningskomité med et medlem i så mange lande som muligt. Endeligt vil denne gruppe danne basis for et netværk, der kan fortsætte arbejdet med at øge antallet af kvinder, samt kvinders succes i fysik.